0

Kuller i salat med bagt selleri, dild og æble

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

knoldselleri
1 min.
Bag sellerien

Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær sellerien i ca 1x1 cm stykker og spred dem ud på bagepladen. Vend sellerien med 1/2 spsk. olie pr. person og krydr med salt og peber. Bag sellerien i ca. 20 min., indtil sellerien er blevet mør og har fået lidt farve.

Primitivo surdejs bolle med fuldkorn
10 min.
Bag croutonerne

Dæk en ny bradepande med bagepapir.

Skær brødet i små tern og vend med 1 tsk. olie pr. person. Spred ud på bagepladen og rist i ovnen i ca. 15 min., indtil de får lidt farve og bliver sprøde.

kikærter
15 min.
Rør dressingen

Kom kikærterne i en sigte, skyl dem under koldt vand og ryst dem godt for væde. 

Bland 1 tsk. olivenolie, 1 tsk. eddike og ½ tsk. sennep i en stor skål. Tilsæt kikærterne og smag til med salt og peber.

kullerfilet med skind
20 min.
Bag fisken

Skær fisken i portionsstykker, læg dem i et ovnfast fad med skindsiden opad. Fadet skal passe til størrelsen på fisken, så den ligger tæt til kanten og uden mellemrum mellem stykkerne.

Fisken bages i ovnen med skindsiden opad i ca. 6-7 min. Tjek den løbende under bagningen. Når skindet kan hives af fisken, er den færdig.

Batavia salatæbledild
25 min.
Lav salaten

Pil bladene fra stokken på salaten, skær æblet i mundrette stykker og hak dilden groft. Overfør det hele til kikærterne sammen med brødcroutonerne og den bagte selleri. Vend det godt rundt og smag til med salt og evt. lidt eddike.

30 min.
Anretning

Server fisken med salaten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.