0

Stegt kulmule med en frisk salat og bagte kartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

bagekartoflerknoldsellerisød paprika
1 min.
Bag grøntsagerne

Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær skrællen af sellerien og skær den i tern sammen med kartoflerne. Spred ud på bagepladen og vend grøntsagerne i 1/2 spsk. olie. Krydr med paprikaen, salt og peber.

Bag grøntsagerne i ca. 20 min., indtil grøntsagerne har fået godt med farve og er blevet møre.

balsamicosennepcherry- eller blommetomater
10 min.
Rør vinaigretten

Bland 1/2 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. balsamico og ½ tsk. sennep pr. person, og lidt salt og peber i en stor skål.

Skær tomaterne i små stykker og vend i dressingen.

salatpersille
15 min.
Lav salaten

Pil bladene fra stokken på salaten og hak persillen groft. Vend salaten og persillen i vinaigretten lige før servering.

kulmule
25 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme og skær fisken i portionsstørrelser.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 2-3 min. ved middelhøj varme. 

Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, krydr godt med salt og servér straks.

30 min.
Anretning

Servér fisken med de bagte grøntsager og salaten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.