0
Stegt kulmule med grønne bønner i chili og hvidløg

Stegt kulmule med grønne bønner i chili og hvidløg

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

spisekartoflerherbes de Provence
1 min.
Bag kartoflerne

Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær kartoflerne i både, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr dem med salt og krydderiblandingen. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

grønne bønner
5 min.
Kog bønnerne

Sæt en kasserolle med saltet vand over at koge.

Kog bønnerne i 5-7 min. og lad dem dampe af i en sigte.

hvidløgrød chili
10 min.
Hak urterne

Hak hvidløget og chilien (pas på med mængden - den er stærk) fint.

græsk yoghurt, 10%
15 min.
Krydr yoghurten

Kom yoghurten i en skål, og krydr med halvdelen af hvidløg/chili, salt og peber.

20 min.
Steg bønnerne

Varm en pande op ved høj varme.

Steg bønnerne i 1/2 spsk. olie pr. pers., indtil de får godt med farve på en side. Tilsæt resten af hvidløg/chili, og steg yderligere 30 sek. under omrøring. Sluk for varmen, og smag til med salt og peber.

kulmulefilet med skind
25 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme og skær fisken i portionsstørrelser.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 2-3 min. ved middelhøj varme. 

Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, krydr godt med salt og servér straks. 

30 min.
Anretning

Servér fisken med kartoflerne, bønnerne og yoghurten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kulmule

GASTRONOMISK

Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.

Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.

Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.

SUNDHED

Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.

Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Bonusinfo

Herbes de Provence indeholder:

  • Rosmarin
  • timian
  • oregano
  • sar
  • bønneurt
  • basilikum
  • laurbærblade. 

Herbes de Provence er en klassisk blanding af krydderurter der anvendes på tværs af lande ved Middelhavet. Det er ofte brugt i supper, gryderetter eller til fiskeretter, såsom bouillabaisse. Herbes de Provence opstod i Provence-regionen i Frankrig, men dens mangfoldige smag har gjort den til en byggesten i mange køkkener. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
502 kcal
Fedt:
20,1 g
heraf mættede fedtsyrer:
5,3 g
Kulhydrat:
43,8 g
heraf sukkerarter:
7,8 g
Kostfibre:
9 g
Protein:
31,6 g