0
Stegt hvilling med pasta alfredo og persille

Stegt hvilling med pasta alfredo og persille

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

porrehvidløg
1 min.
Hak grøntsagerne

Hak porren og hvidløget fint og overfør til en stor gryde med 1 spsk. olie pr. person. Varm op ved middel varme og steg grøntsagerne i ca. 5 min. under omrøring.

persille
10 min.
Hak urterne

Hak persillen groft.

ærter, frostfløde 9%
15 min.
Rør alfredo sovsen

Hæld 1 tsk. hvedemel pr. person i gryden med hvidløg og rør det godt ud. Tilsæt fløden og ærterne og få det op at simre, indtil sovsen bliver tyk (tilsæt pastavandet, hvis det bliver for tykt). Tilsæt persillen og smag sovsen til med salt og peber.

Tagliatelle pasta
20 min.
Kog pastaen

Kog pastaen som angivet på pakken.

hvillingfilet med skind
25 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme og skær fisken i portionsstørrelser.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 2-3 min. ved middelhøj varme. 

Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, krydr godt med salt og servér straks.

30 min.
Anretning

Fordel pastaen i dybe tallerkener og anret fisken og alfredoen henover.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
546 kcal
Fedt:
25,2 g
heraf mættede fedtsyrer:
8,1 g
Kulhydrat:
38,3 g
heraf sukkerarter:
13 g
Kostfibre:
8,2 g
Protein:
36,7 g
Salt:
0,4 g