0
Stegt kulmule med ravioli, spinat og gnavegrønt

Stegt kulmule med ravioli, spinat og gnavegrønt

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Husk

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang og find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

pecorino romanorivejernGrydespinat
1 min.
Forbered pasta

Start med at sætte en grydefuld vand over til at koge pasta i. Husk et godt skud salt.

Riv osten fint.

Fjern de groveste stilke på spinaten, og snit bladene i grove strimler.

Skær gulerødder og agurk i stave til snackgrønt.

ravioli med spinat og ricotta
5 min.
Kog pastaen

Når vandet bulderkoger, tilsætter du pastaen, og koger den al dente efter anvisning på pakken. Husk at gemme lidt kogevand.

kulmulefilet uden skind
10 min.
Steg fisken

Varm en stor pande op ved høj varme, og tilsæt lidt olie.

Skær fisken i kuvertstykker, og krydr med lidt salt. Steg fisken i 3-4 min. på den ene side og max 30 sekunder på den anden side.

pecorino romanospinatravioli med spinat og ricottapande
15 min.
Færdigør pasta

Tag fisken af panden, og kom den drænede pasta over i panden, uden at gøre panden ren, med mindre noget er brændt på.

Tilsæt spinat, revet ost og ca. 1/4 dl. kogevand pr. kuvert. Sving eller rør rundt, så osten smelter sammen med pastavandet og cremer pastaen. Krydr med godt med groftkværnet, sort peber.

gulerødder
20 min.
Anretning

Anret pastaen i dybe tallerkener med blade af basilikum over og gnavegrønt på siden.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.