
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
Dæk en bageplade med bagepapir.
Skær kartoflerne i stave, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. pers., og krydr dem med salt og timian.
Bag kartoflerne nederst i ovnen i ca. 20 min., til de har fået en gylden farve, og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.
Dæk en ny bageplade med bagepapir.
Skær squashen i stave, og vend dem i revet hvidløg samt 1/2 spsk. olie pr. pers. (de skal ikke saltes). Spred dem godt ud på bagepladen, og bag dem i ca. 15 min., til de har fået godt med farve.
Hæld yoghurt i en skål, og krydr med salt og peber.
Vend de bagte squashstave i lige før servering, og smag til med salt og peber.
Varm en pande op ved høj varme, og skær fisken i portionsstørrelser.
Tilsæt 1/2 spsk. olie pr. pers. til panden, når den er godt gennemvarm.
Læg fiskens skindside på panden, og lad det stege i ca. 2-3 min. ved middelhøj varme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, krydr godt med salt, og servér straks.
Servér fisken med fritter og squashtzatziki.
Kend din fisk: Kulmule
GASTRONOMISK
Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.
Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.
Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.
SUNDHED
Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.
Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK
Kommentarer og forslag til opskriften