
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Læs opskriften grundigt igennem før start.
Start med at komme linserne i en gryde med vand der dækker. Kog dem stille og roligt i ca. 15 min til de er møre. Lad dem trække 5 min. i vandet derefter.
Halver tomaterne, og kom dem op i en skål. Riv hvidløget fint, og tilsæt det til tomaterne sammen med sennep, et godt skud olivenolie og lidt eddike.
Hak skalotteløget fint, og vend det op i skålen.
Krydr med salt og friskkværnet sort peber, og vend godt rundt.
Pluk oregano ud i blade.
Skyl broccolien, og skær den ud i buketter.
Del fisken i kuvertstykker.
Varm en pande godt op, og tilsæt lidt olie. Steg broccolibuketterne hårdt og kort i 3-4 min., til de har taget farve og stadig har bid. Krydr med salt.
Rengør panden med et stykke køkkenrulle, og tilsæt ny olie. Steg fisken i 3-4 min. på den ene side, og maks. 30 sek. på den anden. Ønsker du fisken helt gennemstegt, skal du stege den i 3 min. på hver side.
Vend de drænede linser op i tomaterne, og anret blandingen på en tallerken. Kom fisk og broccoli ved siden af, og slut af med at drysse med oregano.
Velbekomme!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften