0
Stegt lyssej på mosede kartofler med kota, bagt porre og valnødder

Stegt lyssej på mosede kartofler med kota, bagt porre og valnødder

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

porre
1 min.
Porrer

Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

Fjern rod og top på porrerne, og vask dem grundigt. Gnid dem ind i lidt olivenolie, og bag dem i ovnen i en bradepande i ca. 25 min., til de er helt møre.

melede kartofler
5 min.
Kartoffelmos

Skræl kartoflerne, skær dem i grove chunks, og kom dem i en gryde med rigeligt letsaltet vand. Lad dem koge stille og roligt under låg i ca. 10-15 min., indtil de er møre.

Mos dem herefter med et piskeris, og smag til med en rigelig mængde god olivenolie eller en god klat smør. Smag til med salt og friskkværnet peber, og hold mosen lun til servering.

valnøddekernerbladselleri
10 min.
Valnødder

Kom valnødderne på en tallerken, og giv dem ca. 5 min i ovnen, så de tager godt med farve.

Vask bladselleri, og snit den i tynde skiver med en kniv.

lyssejfilet med skind
20 min.
Fisken

Del fisken i kuvertstykker, dup dem tørre med lidt køkkenrulle, og krydr dem med salt og friskkværnet peber.

Sæt en pande over ved høj varme, og tilsæt en smule neutral olie. Læg fisken på panden med skindsiden nedad, og giv evt. fisken et let tryk med en palet de første 30 sekunder af stegningen. Steg fisken ca. 3-4 minutter på skindsiden, vend den og steg den ca. 30 sekunder på den anden side. Vil du have fisken gennemstegt, så lad den stege 3-4 min. på begge sider. Har du en klat smør, kan du med fordel tilsætte den til panden, lige når du vender fisken.

citronporrebladsellerivalnøddekerner
25 min.
Porrer

Tag porren ud af ovnen, skær den igennem på langs, og fjern det yderste lag. Tag det møre porrekød, og skær det igennem et par gange med en kniv. Vend det op i en skål sammen med bladselleri og valnødder, og tilsæt lidt fintrevet skal og saft fra citronen. Er der blade på bladsellerien, må du også meget gerne komme nogle af dem i salaten. Krydr med salt og friskkværnet peber. 

Kota-ost
30 min.
Anretning

Knæk osten ud i grove brud, og vend dem ned i kartoffelmosen. Anret den på en tallerken med fisken ovenpå og porre/valnøddesalaten på siden.

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?