Læg kyllingen i en gryde med skindsiden nedad, og varm gryden op ved middelhøj varme. Fedtet fra skindet vil på den måde smelte, så kyllingen kan stege i det. Brun kyllingen godt på alle sider, og forbered grøntsagerne imens.
Pil det yderste lag af porren, skræl gulerødderne, skyl dem og skær dem i grove stykker. Skyl ligeledes rosmarinen, og afdryp for vand.
Når kyllingen er brunet på alle sider, tilsættes grøntsagerne og steges med i ca. 5 min. under omrøring.
Kom linserne i, og steg yderligere 1 min. under omrøring. Tilsæt ½ dl. vand pr. person, og lad retten simre under låg i ca. 20 min, indtil kyllingen og linserne er tilberedt færdig.
Skyl salaten og ræddikerne grundigt, og afdryp for vand. Nip top og bund af ræddikerne, og riv dem på den grove side af et rivejern ned i en skål. Pluk salaten i mindre stykker og tilsæt 1 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. eddike, 1/2 tsk. sennep og lidt salt og peber pr. person, og vend godt rundt.
Fordel kyllingeretten i dybe tallerkener, og servér salaten ved siden af.
Kundekommentarer ()