0

Stegt kylling med hjemmelavet stracciatella og bagt rød peber

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kartoflerhvidløg
1 min.
Bag kartoflerne

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Spred kartoflerne ud på bagepladen, vend dem i olivenolie, og krydr dem med salt og revet hvidløg. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

rød peberfrugtløg
5 min.
Bag peberfrugterne

Dæk en ny bradepande med bagepapir.

Kasser kernehuset på peberfrugterne og flæk dem i kvarte sammen med løgene. Spred dem ud på bagepapiret, vend med salt og olivenolie og bag dem i ca. 20 min., indtil de er blevet møre og har fået lidt farve.

mozzarella "Caprese" fra La Trecciafløde 38% (piskefløde)
15 min.
Rør stracciatellaen

Riv mozzarellaen i små stykker ned i en skål og tilsæt fløden, indtil det får en konsistens som hytteost. Smag godt til med salt og peber.

kyllingebryst
20 min.
Steg kyllingen

Varm en pande op ved høj varme. Steg kyllingebrystet i olie på begge sider, indtil kyllingen lige netop er gennemstegt. 

Lad kyllingen hvile lidt, skær i skiver, og krydr godt med salt og peber og stegefedtet fra panden.

25 min.
Anret peberfrugten

Spred stracciatellaen ud på et fad og anret peberfrugten og løgene henover.

30 min.
Anretning

Servér kyllingen med peberfrugten og kartoflerne.

Bonusinfo

For de fleste danskere betyder Caprese en ret bestående af mozzarella med tomat og basilikum. Det kan det også være, men vi har valgt at kalde vor traditionelle mozzarella sådan. Det gør vi, fordi man kan lave mozzarella på to måder, den hurtige eller den langsomme. En almindelig mozzarella er lavet på den hurtige måde, mens vor Caprese – den oprigtige mozzarella – er lavet med mælkesyrebakterier, mere langsom fremstillingsproces, fordi ostemassen skal gennemgå en fermenteringsproces. Caprese har meget mere karakter end den almindelige mozzarella og en dejlig syrlig smag.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?