0
Stegt kylling med salat, cesardressing og grovboller

Stegt kylling med salat, cesardressing og grovboller

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
1 min.
Stegt kyllingen

Sæt en stor pande over ved høj varme, og steg kyllingestrimlerne i en smule olie i 3-4 min., til de har taget farve og er gennemstegte.

æg
3 min.
Kog æggene

Sæt en gryde med lidt vand over at koge. Når vandet koger, tilsætter du æggene, og koger dem i 5,5 min. Kom derefter æggene i iskoldt vand, så de ikke koger videre.

Primitivo surdejs bolle med fuldkorn
7 min.
Lun bollerne

Lun bollerne på en brødrister i 2-3 min., gerne med en ildfast skål over, hvis det kan lade sig gøre.

squashcaesar dressing
10 min.
Lav dressing

Skær squashen i tern, og skyl salaten grundigt.

Vend squash og salat løst sammen med dressingen.

20 min.
Anretning

Anret salat og squash i bunden af en dyb tallerken med kyllingestykker og halveret æg ovenpå. Server en bolle på siden.

Velbekomme!

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?