
Krydr kødet godt med salt på begge sider, og lad det stå til senere.
Dræn væden fra bønnerne (gem væden), og kom dem op i en skål eller en blender.
Pil hvidløget, og riv det ned til bønnerne sammen med lidt revet citronskræl og 1 spsk. olivenolie pr. person.
Krydr med salt og peber, blend med en alm. blender eller en stavblender. Hæld væden fra bønnerne i undervejs, indtil hummusen får en cremet konsistens.
Smag til med salt, peber og citronsaft.
Sæt en gryde med saltet vand over at koge.
Skræl gulerødderne, skær dem i tynde skiver, og gem dem til senere.
Pil det yderste lag af forårsløgene, og skyl dem og aspargeserne grundigt. Kasser den nederste træede del af aspargesene.
Kom forårsløg og aspargeser i det kogende vand i 1 minut, eller indtil de er møre.
Dræn vandet fra, vend grøntsagerne i 1/2 spsk. olivenolie pr. person, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Varm en pande op ved middelhøj varme.
Steg kyllingen i ca. 3 min. på hver side, indtil den har fået godt med farve og kun lige netop er gennemstegt. Tag kødet af panden, og steg efterfølgende gulerodsskiverne, indtil de bliver møre. Krydr med salt.
Skær kødet i tykke skiver lige før servering.
Servér kødet sammen med hummus og de forskellige grøntsager.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften