Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Varm en stor gryde op ved lav varme.
Riv hvidløget og ingefæren på den fine side af et rivejern og lad det småsimre under jævnlig omrøring.
Skræl gulerødderne, skær dem i grove stykker og tilsæt til hvidløget.
Lad dem stege ved middel varme i 5 min. ved jævnlig omrøring.
Dæk gulerødderne med vand og tilsæt bouillonen. Få det op at simre, indtil gulerødderne er helt møre.
Lun bollerne i ovnen eller på en rister.
Varm en pande op ved høj varme og skær fisken i portionsstørrelser.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 3 min. ved middelhøj varme.
Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, krydr godt med salt og servér straks.
Blend suppen og tilsæt fløden, indtil suppen får den ønskede konsistens. Smag suppen til med fiskesauce, citronsaft og peber.
Hæld suppen i skåle og servér med laksen og bollerne.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
Kommentarer og forslag til opskriften