0
Stegt laks i krydret tomat med ris og squash

Stegt laks i krydret tomat med ris og squash

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

tandoori masalaflåede og hakkede tomatersquashløgris, basmati
1 min.
Grønt

Start med at sætte risene over at koge efter anvisning på posen.

Skræl løg, og skyl squash.

Skær squash i store firkanter, og løg i grove strimler. Sæt en stor gryde over ved mellemhøj varme, og tilsæt et generøst skud olivenolie. Steg først squash, til de har taget farve i kanterne. Tag dem op, og steg løgene på samme måde.

Kom løg og squash op i gryden igen, tilsæt krydderiblandingen, og lad den sautere med. Kom så de flåede tomater op i gryden sammen med et skud salt, og lad det hele simre under låg i 10 min.

økologisk laksefiletcashewnødder
15 min.
Fisk

Sæt en pande over ved mellem varme med lidt olie. Steg nødderne i 1-2 min., til de har taget farve. Tag dem af panden, og hak dem groft.

Sæt panden over igen med ny olie, skru op på høj varme, og steg laksen i 3-4 min. på skindsiden, og derefter 30 sek. på den anden side. Hvis du ønsker fisken helt gennemstegt, skal du stege den i 3 min. på begge sider. Krydr med lidt salt.

limeyoghurt naturel
20 min.
Anretning

Anret ris og fisk i en dyb tallerken. Smag tomatsaucen til med godt med limesaft, og kom saucen over fisk og ris. Slut af med at komme nødder og lidt yoghurt over retten.

Velbekomme!

Bonusinfo

Tandoori masala anvendes til fx tandoori kylling, en ret hvor kyllingen er dækket med en blanding af almindelig yoghurt, salt og tandoori masala. Kyllingen steges derefter i ovnen ved meget høj varme. Kylling lavet på denne måde har en rosa ydre og en velsmagende aroma. Man kan også med fordel bruge fisk eller paneer med tandoori. 

Tandoori Masala indeholder:

Spidskommen, koriander, nelliker, kanel, ingefær, hvidløgspulver, chili, gurkemeje og muskatnød.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?