0
Stegt laks i salat med edemamebønner, squash og dild

Stegt laks i salat med edemamebønner, squash og dild

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
sorghum
1 min.
Kog sorghummen

Kom sorghum i en kasserolle. Dæk den med vand, og tilsæt lidt salt. Kog til den er mør i ca. 15 min.

squashagurkhvidløgcitronmukimame (bælgede edamamebønner)dild
3 min.
Forbered salaten

Skær squash og agurk i mundrette stykker, og overfør den til en stor skål sammen med edamamebønner.

Riv hvidløg og citronskal i skålen. Tilsæt 1 tsk. olie pr. person, og pluk dildskuddene i. Rør godt rundt, og smag til med citronsaft, salt og peber.

Dræn vandet fra sorghummen, skyl den under koldt vand, og tilsæt den til salaten lige før servering.

ASC laks med skind
15 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i ca. 3 min. ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, og servér straks. 

20 min.
Anretning

Servér fisken med salaten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Sorghum er en græsart, der oprindeligt stammer fra Centralafrika. Den er den vigtigste kornsort til menneskeføde i store dele af Afrika og Asien, blandt andet fordi den kan vokse i meget tørre og varme områder. Sorghum har et højt indhold af mineraler. Hel sorghum spises som ris eller anvendes til grød. Det kan også poppes på samme måde som popcornmajs.

Bonusinfo

Mukimame er bælgede edamamebønner. Edamamebønner er en sojabønne, hvor man spiser de grønne, umodne bønner. Navnene stammer fra Japan, hvor edamame betyder sojabønner med bælg, og mukimame er de bælgede bønner.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
576 kcal
Fedt:
28,3 g
heraf mættede fedtsyrer:
4 g
Kulhydrat:
40,1 g
heraf sukkerarter:
4,5 g
Kostfibre:
6 g
Protein:
37,6 g