
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 225 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.
Skær kartoflerne i mundrette stykker, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 tsk. olie pr. pers., og krydr dem med salt.
Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve, og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.
Kog bønnerne i saltet vand i 5-7 min., og hak hvidløget i tynde skiver.
Riv blomkålen på den grove side af et rivejern, og overfør det til en skål.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i ca. 3 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, og krydr med salt og peber. Lad panden være varm til stegning af grøntsagerne.
Steg bønnerne ved høj varme, indtil de begynder at få lidt farve. Kom hvidløget i, og steg yderligere et par minutter.
Krydr med salt og peber.
Dæk blomkålscouscousen med kogende vand i ca. 20 sek., så den bliver gennemlun.
Sigt det kogende vand fra, kom couscousen tilbage i skålen, vend med boghvedekerner, og krydr godt med salt og peber.
Servér laksen med stegte bønner, kartofler og blomkålscouscous.
- Stærk, dansk & velsmagende
Vi er glade og super-stolte over at være udvalgt som en af de allerførste til at sælge den nye unikke og bæredygtigt opdrættede laks fra Skagen Salmon. Laksene har hele deres levetid levet i et landbaseret anlæg i Skagen hvor de har svømmet i modstrøm, præcis som de vilde laks gør det. Det har gjort laksen stærk, givet kødet en fast struktur og en intramuskulær fedtmarmorering der gør den super saftig og velsmagende. Derudover har laksen et generelt meget lavere fedtindhold end traditionelt opdrættede laks.
Den bæredygtige opdrætsmetode er ASC certificeret (opdrætsfiskenes pendant til MSC)
"Skagen Salmons laks smager simpelthen skide godt! Smag, struktur og saftighed er jo som vildlaks" Siger Huskokken Jacob begejstret!
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften