Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Krydr fisken med salt på begge sider, og steg den på skindsiden i olie/smør på en pande ved moderat til høj varme i 3-4 min. (afhængig af tykkelse).
Vend fisken, når skindet er sprødt og gyldent, og steg derefter i meget kort tid (ca. 1 min.) på den anden side. Krydr med friskkværnet sort peber, og servér straks.
Fif: Pas nu på ikke at give laksen for meget. Den smager SÅ meget bedre, hvis den er lidt understegt, i forhold til, hvis den får for længe. Vær ikke bange for at servere den med et let, "rødt" og saftigt indre.
Kog vand tilsat lidt salt, kom ærter i, og kog dem i 1 min.
Hæld ærter i en sigte, kom karrysovsen op i gryden, og kog igennem, mens du pisker.
Kom ærterne tilbage i sovsen, og kog igennem i 1 min.
Kom til sidst finthakket purløg i, og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
Varm en pande op ved høj varme, og steg gnocchierne i 1 tsk. olie pr. pers. i ca. 2 min. på to sider, indtil gnocchierne får godt med farve, og er gennemstegte.
Krydr godt med salt og peber.
Som vist på billedet pyntet med citronbåde.
NB: På billedet er der benyttet pasta, men du modtager friske gnocchi.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Kommentarer og forslag til opskriften