0
Stegt laks med fregola, grønkål og svampesovs

Stegt laks med fregola, grønkål og svampesovs

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

snittet grønkålsvampe sovsparmigiano reggiano (Parmesan)Fregola sardacitron
1 min.
Fregola, grønkål & svampe sovs:

Kog fregola i rigeligt vand tilsat lidt salt i 6-7 min. Hæld pastaen i en sigte, og kom grønkål i gryden, hvor du kogte pastaen. Kom en klump smør ved, og sauter kålen i 2-3 min. Krydr med salt og peber. Kom sovsen på, og kog igennem. Hæld pastaen tilbage i sovsen, og kog igennem i 1 min. Kom til sidst fintrevet parmesan i, og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.

ASC laks med skind
10 min.
Laks:
Krydr laksen med salt på begge sider. Steg den på skindsiden i olie/smør på en pande. Steg fisken ved moderat til høj varme i 3-4 min. (afhængig af tykkelse). Vend fisken, når skindet er sprødt og gyldent, og steg derefter i meget kort tid (ca. 1 min) på den anden side. Krydr med friskkværnet sort peber, og server straks.

Fif: Pas nu på ikke at give laksen for meget. Den smager SÅ meget bedre, hvis den er lidt understegt, i forhold til hvis den får for længe. Vær ikke bange for at servere den med et let, "rødt" og saftigt indre.

20 min.
Anretning:

Som vist på billedet pyntet med citronbåde.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Fregula er en type pasta fra Sardinien. Det ligner nordafrikanske Berkoukes og Mellemøstlig Moghrabieh. Fregula findes i forskellige størrelser, men består typisk af semulina dej, der er rullet i kugler med en diameter på 2-3 mm og ristet i en ovn. 

Bemærk den forholdsvis lange kogetid på 12 minutter!

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.