0
Stegt laks med grønne bønner, quinoa og nye løg

Stegt laks med grønne bønner, quinoa og nye løg

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

nye løg
1 min.
Bag løgene

Start med at forvarme ovnen til 200 grader varmluft.

Flæk løgene i kvarte, overfør dem til et ildfast fad, og bag dem i ca. 15 min., indtil de har fået lidt farve og er blevet møre.

Krydr med salt og peber.

quinoa
5 min.
Kog quinoaen

Skyl quinoaen i en sigte, og sæt den over at koge i rigeligt, letsaltet vand. Lad den koge stille og roligt i 5-10 min. under låg, til den er mør.

mandler
10 min.
Rist mandlerne

Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.

grønne bønnerpurløg
15 min.
Kog bønnerne

Kog bønnerne i saltet vand i 5-7 min.

Hak purløget fint. Når bønnerne er kogt færdigt, vendes de med purløget, og smages til med salt og peber.

yoghurt 3,5 %
20 min.
Krydr yoghurten

Hæld yoghurten i en skål, og krydr den med salt og peber.

ASC laks med skind
25 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i ca. 3 min. ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, og servér straks. 

30 min.
Anretning

Servér laksen med quinoa, bønner, løg og yoghurt. Top med de sprøde mandler.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
582 kcal
Fedt:
28,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,6 g
Kulhydrat:
36,5 g
heraf sukkerarter:
10,5 g
Kostfibre:
11,2 g
Protein:
39,7 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?