0

Stegt laks med rødbede, blodappelsin og estragon

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

rødbeder
1 min.
Kog bederne

Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft.

Sæt en gryde med vand over at koge.

Kog bederne med skind på i ca. 20 min., indtil de er blevet møre og skindet nemt kan smuttes af dem.

bagekartofleroreganohvidløg
3 min.
Bag kartoflerne

Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær kartoflerne i stave, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr dem med oreganoen, revet hvidløg og salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

blodappelsinestragon
10 min.
Skær appelsinen

Skær appelsinen i mundrette stykker og hak estragonbladene groft.

20 min.
Smut bederne

Kom bederne i koldt vand og smut skindet af. Skær dem i mundrette stykker, vend med salt og 1 tsk. olivenolie pr. person og spred ud på et fad. Top med appelsinen og estragonbladene.

laksefilet med skind
25 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme og skær fisken i portionsstørrelser.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 2-3 min. ved middelhøj varme. 

Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, krydr godt med salt og servér straks. 

30 min.
Anretning

Servér laksen med kartoflerne og bedesalaten.

Kommentarer og forslag til opskriften