Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart. Hæld risen i en kasserolle og fyld op med vand, så det dækker ca. 3 cm over risen. Tilsæt lidt salt og kog risen i ca. 20 min og lad det hvile 5 min efterfølgende.
Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen og gem til senere.
Riv hvidløget ned i en skål og tilsæt sesamolien, revet citronskal, citronsaften og finthakket chili (pas på med mængden - den er stærk).
Rør rundt og smag til med sukker, salt og peber.
Sæt en gryde med saltet vand over at koge.
Skær broccolien i mundrette stykker og kog i 3 minutter, indtil de er blevet møre, men stadig har et godt bid. Overfør til et fad med en hulske og lad dem dampe af.
Lige før servering vendes de med sesamvinaigretten og toppes med sesamkernerne.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 2 min. ved middelhøj varme.
Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 10 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Sluk for panden, tilsæt sweet chili og vend det godt rundt. Krydr godt med salt og servér straks.
Fordel risene i skåle og anret fisken og kålen henover.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Kundekommentarer ()