
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt en kasserolle med saltet vand over at koge.
Skær fenniklen i skiver, og kog dem i 1 minut, indtil de er blevet møre.
Overfør fenniklen til en skål med koldt vand for at stoppe kogningen.
Skær appelsin og avokado i mundrette stykker, og hak persillen groft.
Kom alle tre ting i en stor skål, og tilsæt kogt fennikel, drænede bønner, fintrevet hvidløg og 1/2 spsk. olivenolie pr. pers.
Smag til med salt, peber og lidt eddike.
Skær fisken i store stykker, krydr dem med salt på alle sider, og læg dem til side.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie pr. person. Læg fisken på panden, og lad den stege i ca. 3 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, og servér straks.
Fordel salaten i skåle, og anret fisken henover.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften