0
Stegt ørred med bagt porre, citron og bavnehøjost

Stegt ørred med bagt porre, citron og bavnehøjost

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

porre
1 min.
Bag porren

Forvarm ovnen til 225 grader varmluft.

Flæk porren i 4 på den lange led, og skær stykkerne til, så de passer i et ovnfast fad.

Krydr med salt, peber og 1 spsk. balsamico pr. person.

Bag porren i 10-15 min., indtil den har fået godt med farve og er blevet mør. 

bagekartoflerromesco krydderi
5 min.
Bag kartoflerne

Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær kartoflerne i både, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr dem med salt og krydderiblandingen. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

mandler
10 min.
Rist nødderne

Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen og gem til senere.

citronhvidløgBavnehøj osten
15 min.
Rør citronvinaigretten

Riv citronskallen ned i en skål og tilsæt saften fra citronen og revet hvidløg.

Krydr vinaigretten med lidt salt og peber.

Kom vinaigretten henover de bagte porrer og top med revet ost og mandler lige før servering.

ørredfilet med skind
20 min.
Steg fisken

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 3-5 min. ved middelhøj varme. 

Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, krydr godt med salt og servér straks. 

30 min.
Anretning

Servér fisken med kartoflerne og porren.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Bavnhøj osten er fremstillet af komælk. De økologiske landmænd som har køerne græssende i det Midtjyske er meget påpasselige med deres køer. De skal ud i naturen og spise frisk græs for at mælken kan blive så rig på smag som mulig i denne faste ost. Det økologiske mejeri har ostemesteren Bjarne som sikrer at fremstillingen foretages efter de bedste håndværks principper. Når osten er saltet og formodnet på mejeriet færdigmodnes den på GRAND fromages affinageri. Osten har en fin rund smag, med noter fra lagringen.

Velegnet som smagsforstærker og gratinering af fisk, grøntsager og kartofler, samt i salater.

Bonusinfo

Romescokrydderi indeholder:

Sød paprika, hasselnødder, paprika, urtebouillon, chili, safran

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
596 kcal
Fedt:
28,1 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,8 g
Kulhydrat:
45,7 g
heraf sukkerarter:
7,6 g
Kostfibre:
8,6 g
Protein:
35,7 g