Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær svampene i grove stykker.
Varm en stor gryde op ved høj varme. Steg svampene i 1/2 spsk. olie pr. person i 3-4 min. ved jævnlig omrøring, indtil de har fået godt med farve.
Hak løget groft. Skru ned for svampene, og tilsæt løg. Steg i yderligere 5 min. under jævnlig omrøring, indtil løgene bliver gyldne.
Skær fisken i store stykker, krydr den med salt på alle sider, og læg den til side.
Hæld tomatpassataen og 1/2 dl. vand pr. person i gryden til svampene. Lad suppen simre i 5 min.
Blend suppen med en stavblender, og smag til med fiskesauce.
Lun bollerne som angivet på pakken i ovnen eller på en brødrister.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i 3 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, og servér straks.
Fordel suppen i skåle, og anret fisken henover. Servér brødet til.
Kend din fisk: Kulmule
GASTRONOMISK
Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.
Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.
Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.
SUNDHED
Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.
Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
Kommentarer og forslag til opskriften