0
Stegt mørksej à la brændende kærlighed og bedesalat

Stegt mørksej à la brændende kærlighed og bedesalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Rugmel

Fremgangsmåde

Fisk: Fileterne deles i mindre stykker og krydres med salt og peber. Vend fisken i lidt grov rugmel eller grahamsmel og steg på en mediumvarm pande i godt med smør og olivenolie. Fisken steges primært på den ene side i ca. 3-4 min., indtil den er pæn gylden, hvorefter den vendes og steges i kort tid på den anden side.

Kartoffelmos: Skræl, vask og del kartoflerne - kog dem møre i rigeligt vand tilsat godt med salt. Så snart kartoflerne er møre (helt møre) hældes vandet fra - damp dem tørre på blusset. Mos kartoflerne igennem en purépresse eller mos dem med en kartoffelmoser eller et piskeris. I en anden gryde bringes fløde, mælk og smør til kogepunktet og det tilsættes til kartoflerne under heftig piskning. Smag til med salt og peber.

Brændende Kærlighed: Køb et stykke røget bacon af god kvalitet (ikke skiver!) - gerne fra en slagter. Kog baconen i ca. 45 minutter og køl den af. Fjern sværen og skær baconen i skiver af 3-4 mm tykkelse - skær nu tynde ’bjælker’ af baconen på tværs. Steg derpå bacon i lidt smør til det er næsten helt sprødt - tilsæt nu fintskåret skalotteløg og lad det riste med til de er semibløde. Krydder med salt og sort peber - lige før servering tilsættes fintsnittet purløg.

Bedesalat: Forskellige beder, her er brugt rød, gul og bolchebeder, skrælles og skæres i 1-2 mm tynde skiver på en mandolin. Læg dem i iskoldt vand i en halv time. Dette gøre dem dejligt sprøde. Rør en dressing af olivenolie, æbleeddike, citronsaft, fintsnittet citronskal (KUN det gule), hakkede capers, revet peberrod, hakket persille og sukker. Vend de skyllede og aftørrede (gerne i en salatslynge) beder i dressingen - sørg for at få bederne godt marineret - krydder med salt og peber og lidt purløg/persille. Riv gerne ekstra peberrod over inden servering.

Anretning: Som anvist på billedet.

Fif: Brug ikke en elpisker eller foodprocessor, når du laver kartoffelmos. Det sprænger cellerne i kartoflerne, så de frigiver stivelse, og derved ender du med det vi kokke kalder en ’lang’ mos som er noget der minder om tyk tapetklister. Mos kartofler med en purépresse.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?