
Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Kom kødet i en skål med krydderiblandingen og 1/4 tsk salt pr. pers. Rør det godt rundt i kødet, og lad det stå til senere.
Skær brødet i små tern, og rist dem på en pande under omrøring i ca. 5 min. i 1/2 spsk. olivenolie pr. pers., til de får en gylden overflade. Krydr med salt, og overfør dem til fedtsugende papir.
Flæk kålen i 8 både, halvér tomaterne, og pluk dildtoppene fra stilkene.
Kom kålen i en pande eller gryde, og dæk bunden med vand. Kom låg på, og damp kålen i ca. 5 min., til den er gennemsigtig.
Krydr kålen med salt, og anret den på et fad.
Riv osten ned i en lille skål, og tilsæt creme frisken. Smag til med salt og peber.
Varm en pande op ved høj varme.
Steg kødet i 1/2 spsk. olie pr. pers., til det får godt med farve, og er gennemstegt.
Vend kødet med kålen, og anret croutonerne med tomater, dressing og dild henover.
Gyros mix fra indeholder: 20% spidskommen, 10% chili pulver, 10% korianderfrø, 10% sød paprika, 10% hvidløgspulver, 10% persille, 10% oregano, 10% timian, 10% stødt kanel
Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.
Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!
- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.
Alt sammen med et formål: Maximal Umami!
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften