0
Stegt okse i selleri/kartoffelpure med bagte porrer

Stegt okse i selleri/kartoffelpure med bagte porrer

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
knoldselleribagekartoflerfløde 9%citron
1 min.
Pureen

Skræl sellerien og kartoflerne, og skær dem ud i grove stykker. Varm en gryde op ved middel varme. Tilsæt 1/2 spsk. olie pr. person, og steg grøntsagerne i 3 min. Hæld vand i, indtil det dækker, og lad grøntsagerne koge i 15 min. under låg, indtil de er helt møre. 

Dræn vandet fra, og blend suppen til den konsistens du ønsker med en stavblender, imens fløden tilsættes. Smages til med salt og citronsaft. 

porrecitron
10 min.
Porren

Forvarm ovnen til 225 grader.

Flæk porren, skyl den grundigt, og skær den i stykker, der svarer til ca. 4 fingres længe. Læg stykkerne på en bageplade dækket med bagepapir, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr med salt. Lad dem bage i ca. 15 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet helt møre. Top med citronsaft lige før servering. 

sous vide oksekød
20 min.
Kødet

Tag kødet ud af posen (kom evt. fonden i selleripureen), og bryd det i mindre stykker.

Varm en pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges kødet i et par dråber olie. Lad det få godt med farve på to sider, og krydr med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér kødet henover puréen sammen med de bagte porrer.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
598 kcal
Fedt:
31,5 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,9 g
Kulhydrat:
44,9 g
heraf sukkerarter:
6,5 g
Kostfibre:
7,1 g
Protein:
30,6 g