
Sæt linserne over at koge i rigeligt vand med et skud salt. De skal koge i ca. 15 min.
Varm en stor pande op over høj varme, og tilsæt lidt olivenolie. Steg pølserne i 2-3 min. til de har taget godt med farve. Tag dem af panden, tilsæt grøntblandingen, og lad den stege med et par min. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Dræn linserne for vand. Skær æblet i tynde skiver.
Vend linser, stegt grønt og æble sammen i en skål, og smag til med masser af fintrevet citronskal, et skud olivenolie, salt og friskværnet peber.
Anret på en tallerken sammen med pølserne. Slut af med at smuldre osten henover linserne.
Velbekomme!
De økologiske pølser er lavet på svinekød, bacon, vand og krydderier. Der er ikke tilsat bindemidler overhovedet. Ingen meltyper, mælkeprodukter eller æggehvider. Stoppet i svinetarm og varmrøget. Er fortrinlige på grillen eller panden.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften