Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tag fisken ud af køleskabet, og dup den tør med et stykke køkkenrulle. Krydr med salt og peber, og læg den til side ved stuetemperatur til senere.
Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i ca. 12 min., og hæld overskydende vand fra.
OBS: Vigtigt at overholde tiden, da risene ellers nemt kan klistre.
Skræl løget, og snit det i små tern.
Fjern kernerne på chilien, og snit den helt fint.
Skær tomaterne i lidt store grove tern, og gør det samme med avokadoen.
Bland alle ovenstående dele i en skål.
Husk, at du kan selv bestemme chilimængden, men det er vigtigt, at den bider lidt.
Smag til med rigeligt limesaft, olivenolie, salt og friskkværnet peber. Pico de Gallo'en må godt være dejligt syrlig.
Sæt en pande over ved høj varme, og tilsæt en smule neutral olie.
Steg fisken i 2-3 min., vend den, og steg den ca. 30 sek. på den anden side. Har du en klat smør, kan du med fordel tilsætte den til panden, lige når du vender fisken.
Anret ris i bunden af en dyb tallerken.
Kom Pico de Gallo ved siden af, og fisken ovenpå risene, og drys retten med skyllet, tørret og hakket eller plukket koriander.
NB. PÅ billedet er det stegt laks, men du får rødspættefilet.
Kommentarer og forslag til opskriften