Jordskokkompot: Skrub jordskokker (brug 2/3 her) og skræl bagekartoffel. Skær begge dele ud i tern på ca. 2 x 2 cm, og skyl dem grundigt. Kom dem i en gryde og hæld vand ved, så det netop dækker .Kog med lidt salt i 20 minutter under låg. Hæld vandet fra, og damp ternene godt af. Mos dem med en gaffel med et par generøse klatter smør eller god olivenolie. Smag til med lidt salt.
Bagte cherrytomater: Halver tomaterne, og læg dem i et lille fad. Dryp med lidt olivenolie og krydr med salt, peber og lidt finthakket skalotteløg. Bages ved 180 grader i ca. 15 min.
Æble/jordskoksalat: Skær de sidste jordskokker i tynde skiver på et mandolinjern, og kom dem i en skål med koldt vand. Skær også æbler i tynde skiver. Vend æbler og jordskokker sammen med lidt citronsaft, revet citronskal (kun det gule), plukket dild samt en generøs omgang af din bedste olivenolie dild. Smag til med salt, peber og lidt sukker.
Fisk: Krydr fileterne med salt og peber, og fold dem på midten på den lange led. Steg dem på en godt varm pande i neutral olie/kokosolie. Steg dem primært på den ene side i ca. 3-4 min., til de er pænt gyldne. Kom en lille klat smør på panden og vend dem. Steg i kort tid på den anden side og server straks.
Anretning: Som vist - med lidt ekstra æble/jordskoksalat i en skål ved siden af.
Kundekommentarer ()