0
Team DK Sprød rødspættefilet med krydrede, søde kartofler og råkost

Team DK Sprød rødspættefilet med krydrede, søde kartofler og råkost

Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
søde kartoflerharissapaste
1 min.
Søde kartofler

Start med at tænde ovnen på 210 grader varmluft.

Skrub kartoflerne grundigt, og skær dem ud i grove stykker. Gnid dem med 0,5 spsk olivenolie pr. person, salt og friskkværnet peber.

Bag kartoflerne på en plade i ca 25. min, til de har taget farve og er blevet møre. Når kartoflerne kommer ud af ovnen, vender du dem med harissablandingen.

bladsellerirød grapefrugtrødt spidskål
5 min.
Råkost

Skyl bladselleri og kål. Snit begge dele super tyndt med en skarp kniv. Skræl grapen, og fjern alt det hvide. Skær den herefter i tynde skiver, og skær skiverne ud i mundrette bidder.

Vend grape, overskydende grapesaft, kål og bladselleri sammen i en skål.

15 min.
Rødspætter

Krydder rødspættefileterne med salt og peber, og vend dem derefter i mel.

Steg fileterne i ca. 2 min. på hver side på en godt varm pande i en 1 spsk olie pr. person, til de har taget godt med farve.

30 min.
Anretning

Anret de varme, krydrede kartofler på en tallerken. Kom råkosten ved siden af og fisken ved.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
3899 kjl/932 kcal
Fedt:
26,9 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,02 g
Kulhydrat:
126 g
heraf sukkerarter:
30,5 g
Kostfibre:
19,1 g
Protein:
39,3 g