0
Stegt rødspættefilet med perlebyg og tomatsalat

Stegt rødspættefilet med perlebyg og tomatsalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Perlebyg: Skyl perlebyggen grundigt og kog den i rigeligt, letsaltet vand til kornene er møre, men samtidig med lidt bid, ca. 15 minutter. Hæld byggen i en sigte, og lad den dryppe af.

Skær squashen i grove tern og svampene i kvarte. Steg først svampene i lidt olie ved hård varme, tilsæt derefter squashtern og steg dem med ved medium varme til de begynder at tage farve. Vend perlebyggen i, og bland det godt, smag til med salt og peber. Lige inden anretning vendes friskhakket persille og lidt revet citronskal i.

Tomatsalat: Skær tomaterne i halve. Lav en god syrlig dressing af god olivenolie og citronsaft krydret med salt og peber. Vend tomaterne i dressingen sammen med tørristede og letknuste fennikelfrø (beregn en ½ tsk. pr. person)

Fisk: Dup fileterne tørre og krydr med salt og peber på begge sider. Bland hvedemel med lidt salt og peber og vend fisken i blandingen. Steg filetterne i en blanding af olie og smør. Brug en ske til at drypstege filetterne på oversiden med stegefedt undervejs og vend først fisken, når den er gyldenbrun, efter ca. 2 minutter. Tag filetterne af panden, når de er gyldne på begge sider.

Anretning: Som vist

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?