Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.
Skær kartoflerne i stave, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr dem med salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.
Hak gulerod og porre groft.
Varm en lille gryde op ved middel varme.
Steg gulerod og porre i 1 tsk. olie pr. person i ca. 5 min. under jævnlig omrøring. Tilsæt 1/2 spsk. hvedemel pr. person. Rist melet af i ca. 1 min. under omrøring, og hæld fløden i. Lad den simre under omrøring, indtil den begynder at blive tyk.
Hæld ærterne i fløden, og lad den simre i ca. 5 min., indtil den bliver cremet.
Lige før servering tilsættes grofthakket persille og smages til med salt og peber.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie pr. person. Læg fisken på panden, og lad den stege i ca. 1 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 1 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, krydr med salt og servér straks.
Servér fisken med stuvning og kartofler.
Kundekommentarer ()