
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at komme kartoflerne i en kasserolle med rigeligt vand og et skud salt. Kog ca. 5-10 min. til de lige nøjagtigt er møre og lad dem trække i vandet til servering.
Skær kålen ud i grove strimler. Kom dem op i en gryde med vand, så bunden lige er dækket, og et skud salt. Damp kålen under låg 3-4 min. Hæld så vandet fra gryden og tilsæt creme fraichen.Træk gryden fra varmen og lad den smelte og tykne sammen med kålen. Smag til med muskatnød, groftkværnet sort peber og lidt salt.
Skræl majroerne og skær dem og æblet i små tern.
Varm en stor pande op ved højeste varme. Tilsæt lidt olie. Fold fiskefiletterne på langs så de bliver dobbelt tykkelse. Steg dem ca. 2-3 min på hver side og krydr med salt.
Anret kartofler, stuvet kål og fisk på en tallerken. Drys majroer og æble over den stuvede kål.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften