0
Stegt svinekotelet med squashtzatziki og grøn salat

Stegt svinekotelet med squashtzatziki og grøn salat

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kartofler
1 min.
Bag kartoflerne

Forvarm ovnen ved 180 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær kartoflerne i stave, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1 tsk. olie pr. person, og krydr dem med salt. Bag kartoflerne i ca. 20 min., indtil de har fået en gylden farve og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

squash
10 min.
Forbered squashen

 

Skær squashen i små tern, overfør til en skål og krydr med salt.

mandler
15 min.
Rist mandlerne

Kom mandlerne i et ildfast fad og rist dem i ca. 5 min., indtil de bliver gyldne i overfladen. Rør lidt rundt undervejs.

kotelet af gris
20 min.
Steg kødet

Varm en pande op ved høj varme. Steg kødet i 1 tsk. olie pr. person i ca. 3-4 minutter på hver side, indtil det er gennemstegt. Krydres godt med salt.

hvidløggræsk yoghurt, 10%salatmix
25 min.
Lav salaten

Riv hvidløget ned i en skål og tilsæt yoghurten. Smag til med salt og peber og tilsæt squashen.

Vend salaten i lidt balsamico og smag til med salt og peber. Top med de ristede mandler.

30 min.
Anretning

Servér kødet med kartoflerne, tzatzikien og den grønne salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
571 kcal
Fedt:
28,1 g
heraf mættede fedtsyrer:
8,3 g
Kulhydrat:
40,7 g
heraf sukkerarter:
8,9 g
Kostfibre:
6,6 g
Protein:
35,4 g