0
Stegt filet a la mørbrad med marsalakikærter i tomater og bagte blomkål

Stegt filet a la mørbrad med marsalakikærter i tomater og bagte blomkål

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
Filet a la mørbrad, svin
1 min.
Kødet

Skær kødet ud i 3 cm. bøffer, krydr det med salt på alle sider, og gem det til senere.

blomkål
3 min.
Kålen

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. 

Skyl kålen, skær den i mundrette stykker, og spred stykkerne ud på en bageplade dækket med bagepapir. Vend kålstykkerne i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr med salt. Bages i ca. 15-20 min., indtil kålen har fået en gylden farve og er blød ind til midten.

løghvidløggaram masala1tomatpassatakikærter
10 min.
Kikærterne

Pil løget og hvidløget, og hak dem fint.

Varm en pande op ved middel varme. Sautér løget og hvidløget i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 5 min. under omrøring, uden at det tager farve. Tilsæt krydderiblandingen, og sautér yderligere 1 min. under omrøring. 

Kom kikærterne og passataen i, og lad det simre indtil servering. Smages til med salt og peber.

25 min.
Kødet

Varm en pande op ved middelhøj varme.

Steg kødet i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 4 min. på begge sider. 

Skær efterfølgende kødet i tykke skiver, og krydr med salt og peber.

40 min.
Anretning

Servér kødet med kikærterne og den bagte blomkål.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Garam masala indeholder: 40% spidskommen, 30% korianderfrø, 10% kanel, 10 % grøn kardemomme, 5% nelliker, 5%  laurbærblade

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
575 kcal
Fedt:
23,9 g
heraf mættede fedtsyrer:
3,8 g
Kulhydrat:
40,3 g
heraf sukkerarter:
18,8 g
Kostfibre:
15,2 g
Protein:
41,8 g