Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Forvarm ovnen til 225 grader varmluft.
Dæk to bageplader med bagepapir.
Skær løgene og peberfrugterne i kvarte, og spred dem ud på den ene bageplade. Bag dem i ca. 20 min., indtil de er møre, og har fået lidt farve.
Kom linserne i en kasserolle med rigeligt vand og et godt skud salt. Lad linserne koge stille og roligt under låg i ca. 15 min., til de er møre.
Skær squashene i stave, og spred dem ud på den anden bageplade med 1/2 spsk. olie pr. person, salt og peber. Bag squashene i ca. 15 min., til de har fået godt med farve.
Varm en pande op ved høj varme, og skær fisken i portionsstørrelser.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person.
Læg fiskens skindside på panden, og lad det stege i ca. 2-3 min. ved middelhøj varme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, krydr godt med salt, og servér straks.
Kom de bagte løg og peberfrugter i en skål sammen med kotaen og krydderiblandingen, blend indholdet til en puré, og tilsæt evt. lidt vand, hvis det er for tykt.
Vend linserne med de bagte squashstave, og smag til med salt og peber.
Servér fisken med linser og haidari.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
Haydari krydderimix indeholder:
Kommentarer og forslag til opskriften