
Forvarm ovnen til 225 grader varmluft.
Skær græskarret i både, og kassér kernehuset.
Dæk en bradepande med bagepapir, og læg græskarbådene på bagepapiret. Krydr godt med salt, og bag i ca. 20 min., indtil græskarret har fået godt med farve og er blevet helt mørt.
Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.
Riv hvidløg og citronskal ned i en skål, og tilsæt citronsaft efter smag og 1/2 spsk. olie pr. person.
Hak persille fint, og tilsæt til dressingen. Smag til med salt og peber.
Lige før servering vendes græskarret med dressingen.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i ca. 3 min. ved middelvarme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, og krydr godt med salt. Steg efterfølgende gnocchierne i ca. 2 min. på to sider, og krydr med salt.
Servér fisken med gnocchier og græskar. Top med de ristede solsikkekerner.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften