0
Stegt torsk med estragon/citronsovs og bulgursalat med bagt grønkål

Stegt torsk med estragon/citronsovs og bulgursalat med bagt grønkål

Hovedingrediens:
Fisk
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Næringsfordeling pr. person

Energi:  559 kcal

Fedt: 14,4g

Kulhydrat: 57,6g

Protein: 42,3g

Kostfibre: 18g

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
torskefilet med skindsalt
1 min.
Fisken

Forvarm ovnen på 200 °C. Krydr fisken med salt på alle sider og læg til side.

grov bulgursalt
3 min.
Bulguren

Skyl bulguren under koldt vand i en sigte. Kom den skyllede bulgur i en gryde og tilsæt vand så det godt og vel dækker. Kog i 8-10 min. under låg ved svag varme.  Lad den kogte bulgur afdryppe og køle lidt af i en sigte.

grønkålolivenolie, EVOOsalt
5 min.
Kålen

Skyl kålen grundigt og riv den fra stilken i mundret størrelse. Vend kålen i 1 tsk. olie pr. person og krydr den med salt. Fordel den ud på en bradepande der er dækket med bagepapir og bag den i ca. 15 min. indtil den næsten er branket i overfladen.

minimælkcitronestragonolivenolie, EVOOhvedemelsalt
10 min.
Sovsen

Skyl estragonen, afdryp for vand og hak den fint.

Varm en kasserolle eller gryde op ved middel varme. Den skal helst være med runde kanter i bunden, så det bliver nemmere at piske sovsen med et piskeris. 

Tilsæt 1 tsk. olie og ½ spsk. mel pr. person og rør rundt i 1 min. Hæld mælken i lidt efter lidt under omrøring så der ikke dannes klumper. Skru helt ned for bluset og tilsæt estragonen, revet citronskal og citronsaft. Smag til med salt.

20 min.
Fisken

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i 3 min ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i 1 minut. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min på begge sider. 

Tag fisken af panden og lad den hvile. 

26 min.
Bulguren

Vend bulguren og kålen og tilsæt evt. stegeskyen fra fisken.

30 min.
Anretning

Server fisken med en god portion kålbulgur og en skefuld sovs.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.