0
Stegt torsk med lun kartoffelsalat og grillet spidskål med picalilly vinaigrette

Stegt torsk med lun kartoffelsalat og grillet spidskål med picalilly vinaigrette

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
nye kartofler
1 min.
Kartofler

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skrub kartoflerne under vand efter behov.

Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne til de er møre i ca. 10 min. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet i 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

rødløgradiserFynsk Rygeost  - fra Gundestrup Mejeri
5 min.
Salat

Pil løget, hak det fint og overfør det til en stor skål. Vend løget med 2 spsk. eddike pr. person, og krydr godt med salt.

Skyl radiserne, nip top og bund af, og hak radiserne i tynde skiver. 

Lige før servering blandes radiser og rygeost godt sammen med rødløg. Skær kartoflerne i mindre stykker, og vend også dem rundt i salaten. 

Smag til med salt og peber.

Piccalilly, remoulade puréspidskål
15 min.
Kål

Skyl kålen grundigt, og skær den i mundrette stykker. Kom piccalilly i en stor skål sammen med 1 spsk. olie pr. person, og krydr med salt og peber.

Sæt en pande over ved høj varme. Når den er rygende varm, steges kålen i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min., indtil den har fået godt med farve og er blevet mør. Man kan med fordel stege kålen over flere omgange, hvis man laver mad til flere.

Vend kålen i piccalilly-dressingen, og smag igen til med salt og peber.

filet royal af torsk med skind
25 min.
Fisk

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i 3 min. ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 1 min. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider. 

Tag fisken af panden, og servér straks. 

30 min.
Anretning

Servér fisken med kartoffelsalat og stegt kål.

Bonusinfo

Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.

Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
530 kcal
Fedt:
20,6 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,6 g
Kulhydrat:
49,6 g
heraf sukkerarter:
15 g
Kostfibre:
8,8 g
Protein:
36,7 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?