HUSK: Sæt bønner i blød natten over i rigeligt vand!!!
1. Hæld vandet fra de udblødte bønner, og kog dem i rigeligt godt saltet vand i ca. 25-30 minutter. Dræn vandet fra.
2. Tomat og peberfrugt skæres i fine tern, som sauteres uden at tage farve i olivenolie sammen med hakket hvidløg (brug det halve her) og basquaise krydderierne.
3. Tilsæt lidt fintrevet skal fra appelsinen samt al saften derfra.
4. Reducer væden til der er ca. 1/3 tilbage.
5. Tilsæt ca. 1 dl vand pr. person, og tilsæt evt. en bouillonterning, hvis du har det - jeg bruger hønsebouillon.
6. Kom de kogte hvide bønner i saucen.
7. Lad det hele simre ved lav varme i 10-15 minutter (væden skal næsten være kogt væk).
8. Lige inden servering monteres den kogende sauce med små tern af koldt smør (ca. 25 g pr person).
9. Tilsæt basilikumblade skåret i fine strimler, og smag til med salt og peber
10. Soigner fisken, og del den i portioner. Krydr med salt og peber.
11. Steg fisken i 2-3 min i lidt neutral olie på en meget varm pande.
12. Læg et par letknuste hvidløgsfed på panden, og lad dem stege med sammen med fisken. Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden) til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve. Tilsæt derefter et par små klumper smør, og lad det bruse op.
13. Vend fisken og tæl til 10 - VOILÀ - nu er fisken klar til servering.
Anretning: Fordel sauce og fisk på tallerkener og pynt med lidt basilikum.
Basquaise krydderi: 35% paprikaflager, 30% sød paprika, 25% gurkemeje 5% orangeskal, 4% piment d’espelette, 1% safran.
Basquaise krydderi indeholder:
35% paprikaflager, 30% sød paprika, 25% gurkemeje 5% orangeskal, 4% piment d’espelette, 1% safran.
Kundekommentarer ()