0
Stegte koteletter med bagte jordskokker og yoghurtsalat

Stegte koteletter med bagte jordskokker og yoghurtsalat

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

kotelet af grisrosmarin
1 min.
Marinér kødet

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Kom kødet i en skål, tilsæt halvdelen af rosmarinen og lidt olie, krydr godt med salt og peber, og lad det marinere til senere.

bagekartoflerjordskokker
3 min.
Bag rødderne

Dæk en bageplade med bagepapir.

Skær kartofler og jordskokker i stave, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. pers., og krydr dem med salt.

Bag rødderne i ca. 20 min., til de har fået en gylden farve, og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i dem undervejs for en jævn stegning.

squashcherry- eller blommetomaterrosmarin
10 min.
Bag grøntsagerne

Dæk en ny bageplade med bagepapir.

Skær squash i tern og tomater i halve, og spred dem ud på bagepladen med resten af rosmarinen og lidt olie.

Krydr med salt og peber, og bag i ca. 15 min., til de har fået godt med farve.

græsk yoghurt, 10%
20 min.
Rør yoghurten

Hæld yoghurten i et fad, og krydr med salt og peber.

Anret tomat og squash henover, når de er bagt færdig.

25 min.
Steg kødet

Varm en pande op ved høj varme, og steg kødet i lidt olie i ca. 2-3 min., til det har fået godt med farve. Vend kødet om, og steg yderligere 1 min.

Krydr med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér kødet med de bagte rødder og yoghurtsalat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
900 kcal
Fedt:
61,3 g
heraf mættede fedtsyrer:
14,8 g
Kulhydrat:
53,2 g
heraf sukkerarter:
8,6 g
Kostfibre:
7,4 g
Protein:
31,2 g
Salt:
0,3 g