Skær kødet i ca. 2 cm. tykke skiver, krydr med salt og gem til senere.
10 min. før servering, steges kødet i 1 spsk. olie pr. person på en pande ved høj varme i ca. 4 min. på hver side, indtil de får godt med farve på hver side og er gennemstegt.
Krydres med salt og peber.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skrub kartoflerne under vand efter behov.
Kom kartoflerne i vandet og vær opmærksom på at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne til de er møre, ca. 10 min. Sluk for blusset og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min længere, før du hælder vandet fra.
Sæt en pande med saltet vand over at koge.
Skyl gulerødderne grundigt og flæk dem på langs. Kog dem i ca. 1-2 min., indtil de er møre og overfør til et fad.
Bland rygeosten og mayonnaisen i en stor skål og smag til med salt og peber.
Pil løget og hak det fint.
Skyl radiserne og squashen. Flæk radiserne i kvarte og skær squashen i små stykker.
Vend det hele godt sammen lige før servering og anret sammen med gulerødderne.
Servér kødet sammen med kartoflerne, gulerødderne og sommersalaten.
Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.
Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.
Kundekommentarer ()