
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skrub kartoflerne grundigt under vand.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min længere, før du hælder vandet fra.
Læg pølserne på en pande, og steg dem i 1 tsk. olie pr. person i 5-8 min. ved middellavt blus.
Sæt en gryde med vand over at koge til bønnerne. Skyl bønnerne grundigt, nip bunden af dem, og hak dem i små stykker. Kog bønnerne i 5-7 min., indtil de er helt møre.
Pil løget, og hak det fint.
Varm en kasserolle op ved middelhøj varme. Steg løgene i 1/2 spsk olie pr. person i ca. 3 min. under omrøring, indtil de bliver gyldne. Tilsæt spinaten, og steg, indtil den er faldet lidt sammen. Kom bønnerne i, rør rundt et par gange, og sluk for blusset. Hæld creme frisken i, rør den godt rundt, og smag stuvningen til med salt og peber. Lige før servering toppes med karrypulveret.
Servér pølserne med stuvningen og de kogte kartofler.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften