Ostepølser: Steg - eller grill pølserne til de er gyldne og sprøde. Et godt fif er at gøre det ved medium til lav varme og give sig god tid - det må godt tage 12-15 min. at stege en perfekt pølse. For husk nu: En pølse skal serveres med "føl’se".
Kartoffelsalat: Skrab/skrub de nye kartofler og kog dem i vand med godt med salt i ca. 15 min. Dræn vandet fra og lad kartoflerne trække i 5 min. under låg. Skær dem i skiver og læg dem i en stor skål. Drys straks med salt og peber og vend rundt. Soigner radiserne og skær dem i tynde skiver på et mandolinjern. Læg dem i en skål med isvand i 10 min. sammen med groft udskåret hjertesalat. Dræn salat og radiser og slyng det hele tørt i en salatslynge. Læg det i skålen med de kogte kartofler.
Dressing: Rør sennep og rødvinseddike sammen. Pisk derefter den samme mængde af din bedste olivenolie deri. Hæld dressingen over salaten og vend det hele rundt. Smag på salaten og juster evt. med ekstra salt og peber. Drys med masser af friskklippet purløg og fordel oliven derpå.
Anretning: Som vist på billedet.
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Kundekommentarer ()