0
Stegte ris med kalvekød, æg og grøntsager (4 pers.)

Stegte ris med kalvekød, æg og grøntsager (4 pers.)

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

NB.: Kog gerne basmatiris dagen før.

Basmatiris: Bring 2 dl vand pr. person i kog sammen med 1 tsk. salt i en gryde med låg. Tilsæt risene når vandet koger og skru ned til lav varme. Lad risene koge under låg i 8 min. Tag dem af varmen og lad dem trække i 30 min. Løsn dem med en gaffel. Laver du dem dagen før sættes de nu på køl i en box med låg.

Grøntsager: Skræl gulerod, vask peberfrugt og skær begge i små tern. Hak hvidløg og skalotteløg så fint du kan. Bælg ærterne. Skyl og dræn vandet fra bønnespirerne.

Stegte ris: Steg kødet af i lidt neutral olie, på en stor sliplet pande eller wok, under kraftig varme. Når kødet er sprødt og gyldent krydres med salt og peber. Herefter tilsættes skalotteløg og hvidløg, som steges med i 2 minutter. Derefter tilsættes tern af gulerod, peberfrugt og de bælgede ærter - det ristes også i 2 min. Tilsæt de kogte løsnede ris og rist igennem i 2-3 min. mens du hele tiden vender rundt. Tilsæt soy sauce og rist igen igennem i 1 min. Slå ægget ud i risene og rist i 1 min. mens du vender rundt. Smag retten til med lidt salt, sukker og sort peber. Tilsæt bønnespirer og vend rundt. Server straks med halve lime.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?