
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen ved 225 grader varmluft.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Dæk en bradepande med bagepapir.
Flæk rodfrugterne i kvarte og spred dem ud på bagepladen. Vend dem med 1/2 spsk. olie pr. person og krydr med salt og peber.
Bag rodfrugterne i ca. 15 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre.
Riv citronskallen og hvidløget på den fine side af et rivejern ned i en skål. Tilsæt finthakket persille og rør det godt rundt.
Vendes med rodfrugterne lige før servering.
Varm en kasserolle eller gryde op ved middel varme. Den skal helst være med runde kanter i bunden, så det bliver nemmere at piske sovsen med et piskeris.
Tilsæt 1/2 spsk. olie og 1/2 spsk. mel pr. person, og rør rundt i 1 min. Hæld mælken i lidt efter lidt under omrøring, så der ikke dannes klumper.
Pisk æggeblommen i en separat skål, hvor saucen kan være i. Hæld saucen i æggeblommen, rør det homogent og overfør tilbage til kasserollen.
Skru helt ned for blusset, og smag til med salt og citronsaften.
Varm en pande op ved høj varme og skær fisken i portionsstørrelser.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 3 min. ved middelhøj varme.
Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, krydr godt med salt og servér straks.
Servér fisken med rodfrugterne, kartoflerne og saucen.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften