Strataen bør forberedes dagen før den bages! Skær squashen i mellemstore tern og snit porrer og hvidløg i tynde skiver. Smelt smørret i en gryde og sauter grøntsagerne et øjeblik deri. Hæld 1 dl vand ved, læg låg på og lad det dampe 7-8 min. til de lige er møre. Halver tomaterne, vend dem i grøntsagerne sammen med citronskal, timian, salt og peber og smag til. Skær skorpen af brødet og læg 1 lag i et smurt ildfast fad, ca. 30x25 cm. Fordel ½ af grøntsagerne henover, drys med ½ af ostene og gentag. Pisk mælk, æg, salt og peber sammen, hæld det over strataen og dæk fadet til. Stil det køligt min. 2 timer - gerne natten over. Drys med rasp og bag ved 200 C i 35-45 min. til overfladen er gylden og indholdet fast. Server som den er med en sprød salat til eller som tilbehør til kød, fisk og fjerkræ.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften