0
Suppe på blandede svampe med salvie og fregola sarda

Suppe på blandede svampe med salvie og fregola sarda

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
blandede svampeporrehvidløgbouillonsalviesødmælkcitronhvedemel
1 min.
Suppen

Gør bouillonen klar ved at opløse bouillonpulveret i en gryde med 2 dl. vand pr. person samt mælk og salvie. 

Skyl svampene grundigt, og skær dem i mundrette stykker. Pil det yderste lag af porren, skyl den grundigt, og skær den i fine strimler. Pil hvidløget, og hak det i tynde skiver.

Varm en ny gryde op ved høj varme, og steg svampene i 1 spsk. olie pr. person i ca. 3 min., indtil de har fået godt med farve. Skru ned for varmen, tilsæt porre og hvidløg, og steg yderligere 2 min., indtil alt er gyldent. Tilsæt 1/2 spsk. hvedemel pr. person, og rør det grundigt rundt. Hæld bouillonen i lidt efter lidt under grundig omrøring, indtil du opnår den rette suppekonsistens. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Fregola sarda
20 min.
Pastaen

Kog pastaen som angivet på pakken.

25 min.
Anretning

Fordel pastaen i dybe tallerkener, hæld suppe henover, og top med lidt olivenolie og peber.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Fregula er en type pasta fra Sardinien. Det ligner nordafrikanske Berkoukes og Mellemøstlig Moghrabieh. Fregula findes i forskellige størrelser, men består typisk af semulina dej, der er rullet i kugler med en diameter på 2-3 mm og ristet i en ovn. 

Bemærk den forholdsvis lange kogetid på 12 minutter!

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.