0

Sur/søde skinkesautéskiver med ananas og ingefærris

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Ris: Skyl risene godt under koldt vand og lad dem dryppe af. Skræl ingefæren og riv den fint (der skal bruges 3 spsk.). Varm lidt olie i en gryde og kom ingefær og ris ved. Vend det rundt til det begynder at dufte - det skal ikke tage farve. Kom fonden ved, krydr med salt og lad det simre under låg i 12-15 min. til væden er optaget. Lad risene hvile på eftervarmen i 5 min. til de er møre og smag til med salt. Brug en gaffel til forsigtigt at løsne risene inden servering.

Kød: Rens chilien og hak den fint. Hæld væden fra ananassen i en skål og pisk farin, soja og tomatpuré i til en sur/sød sauce. Varm lidt olie op i en wok og brun skinkesautéskiverne på begge sider. Kom de hele ananasringe i og brun dem med et øjeblik. Kom chili og sur/sød sauce ved og lad det simre et par minutter til væden er kogt lidt ind og "klæber" sig let til kød og ananas. Snit forårsløgene i tynde skiver, hak korianderen groft og drys begge dele over retten lige inden servering.

Giv dampet broccoli og godt groft brød til retten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.